Velkommen til Kina, Ritt!

Asien bliver den næste store udfordring – og enorme vækstmulighed – og danske virksomheder skal satste langt mere på Asien end tilfældet er i dag. Asien er stadig mentalt for langt væk for regeringen, danske direktioner og bestyrelser, så der er et stort projekt med at få åbnet øjnene for potentialet i den del af verden.
Det har regeringen indset med statsministerens udnævnelse af en række særlige ambassadører, der skal markedsføre Danmark og dansk erhvervsliv i BRIK-landene.
Det lyder som en god ide, men kigger man nærmere efter, holder den ikke. Det nye tiltag kan måske virke direkte modsat og skabe støj i det arbejde, som allerede er i gang. Der skal mere til at sælge Danmark og danske brands i for eksempel Kina end udnævnelsen af en række tidligere politikere. Det kræver en langt større indsats end et par dages rundrejser og et par høflige møder og introduktioner.
Succes i Asien, herunder Kina, er vanskeligt, tager lang tid og kræver en helt speciel indsats. Der skal stor, specialiseret erfaring til og en unik indsigt, som det tager mange år at opbygge. Herudover er de rigtige netværk afgørende, og de netværk tager meget lang tid at opbygge.
Danmark har i dag allerede en lang række aktører, som bidrager til dette: Kongehuset, ambassaderne, Erhvervsministeriet, Danmarks Eksportråd, DI, Dansk Erhverv med flere. Herudover har virksomhederne selv opbygget stor erfaring, og brands som A.P. Møller – Mærsk, Novo Nordisk og Danfoss har godt fat i det kinesiske potentiale.
Regeringens nye ambassadører bliver således endnu en aktør i den i forvejen lange række. I stedet burde der tænkes anderledes. Ovennævnte aktører er allerede for mange, og der er ofte overlappende kompetenceområder og politiske konflikter, da hver aktør gerne vil have magten og stafetten.
Ideelt set skulle alle aktører, der sælger dansk erhvervsliv, arbejde under én paraply og have én leder. Set i det lys er der slet ikke brug for statsministerens nye ambassadører..
Hvordan passer Danmark ind i den globaliserede verden, og hvilken plads man skal vælge at gå efter for at få succes? Strategi er evnen – og viljen – til at vælge fra: Tænk langsigtet i forhold til regionen.

Asien er ikke en eksportordre – det er en livslang rejse i konstant forandring! Brug de danske netværk som allerede er godt etablerede. I stedet for at udnævne en speciel ambassadør uden indgående Asien-erfaring og personlige netværk i Kina, så udnyt i stedet de danske erhvervsfolk i landet, styrk den danske ambassade i Beijing, udnyt kompetencerne i Dansk Industri og Danmarks Eksportråd endnu bedre – og sørg for, at alle parter spiller tæt sammen.
Kongehuset kan med stor fordel anvendes til flere eksportfremstød i Kina og Asien. Det er noget unikt i mange asiaters øjne, og Danmark bør ikke undervurdere effekten af det.
Der skal fortsat yngre ledere ind i danske virksomheder på topniveau med Asien-erfaring, og danske bestyrelser skal have tilført globale kompetencer i form af udenlandske bestyrelsesmedlemmer. Danske bestyrelser er fortsat meget danske i deres natur og trænger generelt til et markant løft. Der skal langt større fokus på Asien og Kina.
Danmark er en usleben diamant i Asien, og statsministerens ansvar er at sætte turbo på de initiativer, der allerede er godt i gang – ikke at skabe mere støj gennem flere titler.

Dagens Synspunkt er skrevet af Martin Roll, brandrådgiver og global foredragsholder.

2 responses to “Velkommen til Kina, Ritt!

  1. Desværre fuldtstændig enig. Udnævnelsen er signalpolitik. “Se, det har vores politiske årvågenhed…”
    I udnævnelsen var der ingen af dem der mig bekendt har noget som helst unikt kendskab til de områder de nu skal varetage. Hverken fagligt, kulturelt eller sprogligt. Kunne man forestille sig en udnævngelse af en person, der skulle varetage Danmarks interesser i USA som ikke kan tale engelsk. “Ikke noget problem – vi finder en tolk”. Nej vel. Alligevel er det nu det man gør og det signalerer signalpolitik, fremfor særiøs handlekraft som anbefalet ovenfor.

  2. @Torben
    Jeg er ikke enig i at det primært er indenrigspolitisk signalpolitik. Jeg tror regeringen helt reelt mener at det vil styrke danske virksomheder i Kina at et tidligere politisk hotshot kan repræsentere dem, og det er en korrekt antagelse.

    I asien er det meget svært at få møder med højstående bureaukrater, hvis man ikke har en konsul eller lignende med. Meget få danskere forstår hvor højt kinesiske officials vægter dette.

    Jeg er som udgangspunkt helt enig i at det er en rodet holdopstilling Danmark har i Kina, men isoleret set kan kapaciteter som Ritt Bjerregaard åbne nogle døre, som danske virksomheder ikke ville have kunnet åbne alene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *